ISLÆNDERKLUBBEN GANDUR

Fritidsudvalg

Fritidsudvalget står for at arrangere rideture og seniorlejr.

Program for 2018

Nytårstur 2018 - Søndag den 11. marts.

Kom og rid med i Fovslet Skov!
​Vi mødes kl. 11 med opsadlede heste på gårdspladsen på Hjarup Gl. Skole, Hjarupgårdsvej 4, 6580 Vamdrup, hvor der vil blive serveret et glas champagne. Derefter rider vi i skoven. Der bliver redet i moderat tempo og uden for trafikken, så alle kan være med, men du skal selvfølgelig kunne styre din hest. Hvis der kommer mange deler vi i flere hold. Undervejs holder vi en pause, hvor der bliver serveret den sædvanlige karrysuppe. Turen varer ca. 2 1/2 time inkl. pause. Vi håber, at du har lyst til at komme og hvis du kender nogen, der trænger til at tølte gennem vinterskoven, så sig til ... alle er velkomne – også ikke-ryttere, blot husk at melde til!

  • ​Max deltagerantal: 100.
  • ​Pris: 35 kr. betales ved tilmelding via sporti.dk fra. 10. februar til 6. marts 2018.
  • ​Tovholder: Helle Nygaard-Lund, 2425 2266

Påsketur i Højen Ådal søndag d. 1. april kl. 11.

Vi rider kl.11. Ca.1 1//2 time ad Sønderdalen, Vinding 7100 vejle. Ved motorvejen er der et skilt, hvor der står skoleskoven på kør ind der.


Mini TourDeTølt 12. - 13. maj 2018

Turen går til Fyn! Nærmere bestemt Højrupgaard, Højrupvej 40, 5750 RingeAnkomst lørdag fra kl. 13. Vi rider fælles tur kl. 15 i det smukke område forbi Ravnsborg m.m. Helle fra Højrupgaard vil være guide. Søndag kører vi til Korinth, hvor vi skal på riderute SydFyn (arbejder på lokal guide).Overnatning foregår i 2 personers hytter. Medbring: Sengelinned, håndklæder, drikkevarer. Husk varmt tøj, (alle aktiviteterne foregår udendørs) + en ret til et fællesbord til lørdag aften, som foregår i bålhytten. Til din hest: Hegn, spand, foder, hø m.m.Der er kun 10 pladser ... først til mølle! Der er måske mulighed for lidt flere pladser, men så bliver det i eget telt eller Shelter.

  • ​Prisen er 375 kr. inkl.. morgenmad og madpakke søndag samt ridekort.
  • ​Tilmelding: Via sporti.dk indtil den 1. maj 2018.
  • ​Tovholder Lisbeth Villumsen, tlf. 2236 4114.

Pinsetur og efterfølgende frokost Lørdag den 19. maj 2018 kl. 10

Fra Bindeballe Købmandsgård, Bindeballevej 100, 7183 Randbøl. Vi mødes med opsadlede heste ved Bindeballe Græshotel (tæt ved købmandsgården, på den anden side af vejen) kl. 10.00. En eller to guider (afhængig af antal deltagere) vil guide os på en skøn ridetur i det lækre terræn.Turen varer omkring 2 timer og foregår i frisk, men kontrolleret tempo. Alle kan være med men du skal selvfølgelig have fuld kontrol over din hest. Terrænet er meget op og ned ad bakker, så det er en klar fordel at din hest er i rimelig form.
​Fra kl. 12.30 er der frokost på Købmandsgården.

  • ​Prisen er 140,- kr. Prisen inkluderer frokost. Drikkevarer skal købes på stedet og afregnes individuelt. Der er ca. 10 folde på græshotellet, men de kan ikke bookes og kan derfor være optaget - medbring for en sikkerhedsskyld derfor hegn til din hest + vandspand og foder.
  • ​Max deltagerantal med hest er 16. Hvis turen bliver fyldt op af ryttere, er det muligt blot at købe sig adgang til frokosten (også for påhæng) - kontakt da venligst Helle på helle@lund-mus.dk
  • ​Tilmelding: Via sporti.dk indtil d. 10. maj 2018.
  • ​Tovholder er Helle Nygaard-Lund, tlf. 2425 2266

Tur til Tirsbæk søndag d. 10. juni kl. 11.00.

Vi mødes med opsadlede heste på Tirsbækvej 135, Vejle Øst kl 11.Her vil vi ride en tur på ca. 1 1/2 times tid, i den skønne forårsgrønne Tirsbæk skov, med udsigt til Vejle fjord.Turen vil foregå i moderat tempo, så der skulle være mulighed for at alle kan være med.Dog er kravet selvfølgelig, at du skal kunne styre din hest.En lille galop er der også mulighed for for dem som har lyst.Tag madpakken med, så spiser vi den, mens hestene “puster ud”.Prisen pr. deltager med hest er 50 kr, da vi skal købe ridekort til skoven (Gandur har også sponsoreret et lille beløb pr. deltager)

Kom med godt humør, så prøver vi at skaffe godt vejr.De bedste hilsner fra Fritidsudvalget.

Tilmelding via sport.dk senest 27. Maj af hensyn til tilbagemelding til ejeren på Tirsbæk gods

  • Dato/Tid: Søndag d. 10. juni 2018 kl. 11
  • Sted: Tirsbækvej 135, Vejle Øst
  • Målgruppe: Alle
  • Max deltagerantal: 30
  • Pris: 50 kr.
  • Tilmelding: Via sporti.dk indtil d. 27.05.2018.
  • Tovholder Elsebeth Nim, tlf. 40576190

Dagstur/frokost Løverodde/Sdr. Stenderup Skovene i september.

Mere info følger. 

  • Tovholder Elsebeth Nim, tlf. 40576190.

TourDeTølt 2018 - 12. - 14. oktober.

Notér datoen – mere info følger.

Fritidsudvalget består af:

Lisbeth Villumsen, 2911villumsen@hotmail.com, tlf. 2236 4114

Elsebeth Nim, elsebeth-nim@privat.dk, tlf. 4057 6190

Helle Nygaard-Lund, helle@lund-mus.dk, tlf. 2425 2266

dsc_8664_1000px_02

Du er velkommen til at tage kontakt til Fritidsudvalget, hvis du har forslag eller lyst til at guide en ridetur. Arrangerede ture finder du i kalenderen.


Parole​ - En parole kan indeholde følgende:

  • PRÆSENTATION og velkomst
  • INFORMATION om ruten, pauser, antal deltagere, særlige forhold fx uøvede ryttere, unge heste, hingste, osv.
  • AFTALE SIGNALER til at give beskeder undervejs. fx stop, skridt, tölt/trav, galop, enkeltkolonne i højre side af vejen, pas på! (glasskår eller...)
  • KOMMANDOER og beskeder gives videre gennem rækken, så alle får beskeden
  • TURLEDEREN rider forrest og bestemmer tempo, gangart og hvor der skal rides i én eller to række
  • INGEN OVERHALER turlederen

.

  • BAGRYTTER. Bagrytteren holder øje med at alle kommer med og at tempoet passer •
  • OVERHALE - spørg altid først rytteren foran om det er i orden
  • PÅ GRUSVEJE rides i midterrabatten eller i vejkanten
  • PÅ STIER med anden færdsel rides altid helt ude i rabatten
  • PÅ ASFALTVEJE rides altid i højre side af vejen
  • BEFÆRDEDE VEJE krydses af alle ryttere på én gang på turlederens kommando
  • VIS HENSYN til andre trafikanter. Passér altid i skridt.

God rideskik

​Husk, at et roligt ridt giver de største naturoplevelser! Se dig tilbage og efterlad så få spor som muligt.

  • Tilpas ridning efter vejens beskaffenhed. Grusveje og andre ubefæstede veje og stier er sårbare, især i våde perioder.
  • UNDGÅ AT RIDE på de områder af vejen, hvor cyklerne kører. Rid helt ude i vejsiden eller eventuelt på midterrabatten.
  • HUSK ALTID, at der kommer andre brugere efter dig.
  • VIS HENSYN, så er der plads til at alle kan få gode naturoplevelser.
  • GOD TONE at hilse pænt. Kommer man ridende bagfra, bør man bede om lov til at passere.
  • SÆT FARTEN NED. Når man møder fodgængere, cyklister eller andre ryttere, skal man i god tid sætte farten ned og passere i skridt med så stor afstand, som forholdene tillader.
  • VÆR OPMÆRKSOM når du passerer folde med dyr. Skridt forbi, hvis du er usikker på, hvordan dyrene reagerer. Vær særlig opmærksom i pattedyrs og fugles yngletid.
  • REGLER FOR FÆRDSEL i naturen, se​www.skovognatur.dk

Har du ideer til arrangementer, der naturligt hører til i Fritidsudvalget, så vil vi meget gerne høre om dem.

Fritidsudvalget

HVEM ER VI?

​Gandur

CVR: 30757394

Konto nr.: 6855 0001003707

KONTAKT FORMANDEN

ADRESSE

Damkærvej 4,

7080 Børkop